Hillerød Events Frivillige

Lige siden 1983 har FIF Fodboldens Venner været aktive i Vise Vers Teltet på Hillerød Kræmmermarked, og her har FIF Fodboldens Venner hvert år tjent pænt med penge til FIF Fodbold, og specielt ungdomsafdelingen.


Nu er der ikke noget Kræmmermarked mere, men alle foreningerne er nu i stedet for aktive i den fælles forening Hillerød Events, som står for flere aktiviteter i Hillerød i løbet af året; bl.a. den årlige Esport-event, Hillerød Slots og Byfest, Musik på Posen, Gade Festival og skøjtebanen på Torvet i november til slutningen af februar.


For at holde styr på vagterne i forbindelse med de forskellige events bruger vi "SmartPlan" som platform, hvor du som frivillig hele tiden kan se, hvornår der er brug for din hjælp, samt hvem der er på vagt.

Overskuddet fra opgaverne bliver fordelt mellem de aktive foreninger alt efter hvor mange vagter du har haft. Så din hjælp kommer FIF Fodboldens Venner til gode.

For at registrere dig og logge ind, skal du gå til  "Login til Smartplan" hvor du bliver ført igennem oprettelsen af din profil.

For at vi kan registrere at din støtte skal gå til FIF Fodboldens Venner, skal du ved registreringen i "Smartplan" i rubrikken "Fornavn" skrive dit fornavn og efternavn; og i rubrikken "Efternavn" skal du skrive "FIF Fodboldens Venner".



Hillerød Events Frivillige

2018 - Det var så det sidste kræmmermarked

Dette års Kræmmermarked er slut, og det var så sidste gang at Hillerød Kræmmermarked kan afholdes på kræmmermarkedspladsen, idet vi skal vige pladsen for det nye Regionssygehus.


Sammen med Hillerød Kræmmermarked har Fodboldens Venner i år yderligere været med til at arrangere Hillerød Slotssø Byfest, eSport event i Frederiksborghallen samt Rockshow på Posen.


2017

Så er dette års Kræmmermarked slut.

Torsdag og fredag var der ikke så mange mennesker på markedet som de tidligere år, men både lørdag og søndag var det pragtfuldt vejr, så her var der rigtig mange gæster i vores telt og vore barer.


FIF Fodboldens Venner vil gerne sige tak til alle vore hjælpere, og vi glæder os over endnu et godt marked med et pænt resultat, som gør det muligt at støtte

ungdomsafdelingen i FIF Fodbold.




Aktuelt



Klik her og se hvad vi har givet støtte til.